- Kirkebladet for Rinkenæs Sogn.
- Januar - februar 2004
131. årgang nr. 3
-
- Stadig større glæde
-
- ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet
nær!” Sådan råbte Johannes Døberen i ørkenen ved Jordan-floden. Og
folk kom til ham i store skarer, og han døbte dem. De lod sig rituelt vaske
af Johannes som et ydre tegn på, at de ville begynde på et nyt og bedre
liv. De ville ikke længere gøre, hvad der var Gud imod.
-
- Normalt tænker vi på omvendelse som
det at lægge synden bag sig, at vende sig fra det onde og tage afstand fra
det. Men det græske ord betyder egentlig at fatte et andet sind / at få en
anden opfattelse af sig selv. Og dette kan lige så godt ske ved, at man i
positiv forstand vender sig mod noget, som man gerne vil i kontakt med –
noget, som man anser for værdifuldt.
-
- I lignelsen om den fortabte søn læser
vi, at den yngste søn fik udbetalt sin del af arven på forhånd og soldede
den op, og han kom til at leve i stor nød. Da ”gik han i sig selv”, som
det hedder. Det vil sige, at han fattede et andet sind. Han vendte hjem til
sin far. Det var i og for sig ikke hans store synd, som lå ham på sinde.
Det var ikke det, at han havde svigtet sin far og hans idealer. Nej, det var
faderens store kærlighed, han tænkte på. Det var faderens kærlighed, der
drev ham hjemad.
-
- Nøden tvang ham til at gøre noget
radikalt. Men det var visheden om, at han ville finde hjælp hos sin far,
der drev ham hjemad.
-
- Kirkeårets højtider kalder os til
netop en sådan omvendelse. Jul og påske og pinse viser os, at Gud er som
faderen, der tager kærligt imod sin søn, så snart han vender hjem. For vi
ser Guds kærlighed imod os i alle højtiderne.
-
- I julen:
at Gud kom til os. Han sendte os sin egen søn.
- I påsken:
at Gud lod sin søn lide døden for vores skyld, og han opvakte ham fra de døde.
Trods menneskers had blev Gud ved med at vise kærlighed.
- I pinsen:
at Gud sendte sin Ånd til os små og upålidelige mennesker. Gud tager os i
sin tjeneste. Han udruster os, opliver os, styrker os.
-
- Altid og til stadighed må vi vende os
mod Guds kærlighed. Vi må søge stadig nærmere til Gud, for han vil tage
imod os med kærlighed og tilgivelse, og vi vil finde stadig større glæde.
-
- Naturligvis vil vi stræbe efter at lægge
alle onde tanker og gerninger fra os. Vi vil befri os fra alt, som er Gud
imod. Det følger logisk af, at vi stræber efter Guds kærlighed. Men det
er Guds kærlighed, der fylder i vore tanker.
-
- Ebbe Sunesen
-
- Mindeord
-
- ved kransenedlæggelsen
ved mindesmærket på Rinkenæs gamle Kirkegård allehelgensdag 2003:
-
- Hvor taler
historien stærkest til os her i Sønderjylland? Ja, der er selvfølgelig
ikke ét svar på et sådant spørgsmål. Svaret vil lyde forskelligt fra
person til person, men for mig er der nu ingen tvivl: Kører man fra kirkegård
til kirkegård, fra kirke til kirke her i Sønderjylland, så finder man
uden undtagelse et minde om 1. Verdenskrig. De fleste steder står mindet på
kirkegården. På 4 ud af 5 kirkegårde står der en mindesten for de faldne
fra 1. Verdenskrig, og hvor der ikke er en mindesten, er der en mindetavle
inde i kirken. I alt 5.136 navne står her indhugget eller malet, side om
side.
-
- 5.136 navne på
sønderjyder, som faldt i krigen 1914-1918 – et sådant tal siger ikke så
meget i sig selv. Det bliver mere nærværende, når man giver sig tid foran
det enkelte mindesmærke. Tager man for eksempel til Broager, ser man 190
navne – fra dette ene sogn. I én familie var der 4 sønner, som ikke kom
hjem.
- Tager man til
Kværs, er der 38 navne, i Adsbøl 14, i Gråsten 47. Og på stenene her i
Rinkenæs læser man 49 navne. 147 i alt fra Gråsten Kommune.
- Hvad vil det så
sige? Ja, her i Rinkenæs var der dengang knap 1480 beboere. Med andre ord
mere end 3 % af sognets indbyggere faldt i den store krig, eller 6 % af alle
af mandkøn. Sådan var det over hele Sønderjylland. 30.000 drog af sted i
krigen; omkring 5.300 kom ikke hjem.
-
- Går man
stille langs stenene, så taler de stærkt, synes jeg, om en generation,
vore familier et par generationer tilbage, som tog det offer på sig. I et
af de mange tusinde breve fra dengang siger en af soldaterne: ”Man må lære
at forstå det uundgåelige, tunge i skæbnen, handle derudfra og gøre sin
pligt.” Det gjorde de virkelig. Mange af dem var sig også bevidst, at det
drejede sig om pligten mod hjemstavnen.
-
- Det får mig
til at spørge: Hvordan ville vi i dag, hvordan ville nutiden, børnebørn,
oldebørn eller tipoldebørn af dem dengang, hvordan ville vi handle, hvis
vi skulle tænke os i en lignende skrækkelig situation? Jeg ved det ikke,
men jeg tror dog, at vi er anderledes, end de var dengang. De indordnede
sig, de gjorde deres pligt. Siden dengang har individualismen sat sit præg
på os alle. Det er svært at sige, hvordan vi ville handle i dag. Ville vi
se på pligtens tunge bud, som de gjorde det? Jeg tør ikke give et klart
svar, men spørgsmålet er tankevækkende.
-
- I alt fald: De
fleste dengang ønskede ikke krigen – og langt de fleste her i Rinkenæs
glædede sig, da Sønderjylland i 1920 kom til Danmark. Dermed blev
landsdelen forskånet for at opleve krigen en gang til. Tager vi en rejse
til kirkegårdene syd for grænsen, ser vi, hvad der ville være sket, hvis
Sønderjylland ikke havde oplevet genforeningen i 1920. På hver eneste
kirkegård dernede, kun få kilometer herfra, står der ikke blot et mindesmærke
som dette over de faldne i krigen 1914-1918. Nej, der står et monument med
endnu flere navne – over de endnu flere, der faldt i krigen 1939-1945.
Hvis vi ikke havde oplevet genforeningen i 1920, ville der have været endnu
et minde over faldne her på kirkegården i Rinkenæs, og det ville have
haft mere end de 49 navne. Dén skrækkelige skæbne blev Rinkenæs og Sønderjylland
forskånet for. Når det gik sådan, skyldes det generationerne fra dengang.
Det bør vi huske, når vi ser på de mange navne her. Tabene i 1914-1918
ramte snart sagt hvert eneste hjem – direkte eller indirekte – og det
var med til at påvirke afgørelsen ved afstemningen i 1920. Med deres død
var de faldne med til at sikre, at en lignende skæbne ikke en gang mere
skulle komme over Sønderjylland.
-
- Lars N.
Henningsen, arkivar, dr. phil., formand for Historisk Samfund for Sønderjylland.
-

-
-
-
- Kirkelige handlinger
- i månederne oktober og november:
-
- Begravede og bisatte:
- Anna Bothilla Dixen, Dalsmark 13
- Gerda Wout Trojahn, Willemstad, Curacao
- Ingeborg Marie Nielsen, Dalsmark 13
- Inga Valborg Jensen, Dalsmark 13
- Jens Justesen, Sundkobbel 44
- Paul Willy Lorenzen, Søndre Landevej
26, Sønderborg
-
-
- Bibelmaraton
-
- Vær med fra begyndelsen, når vi i fællesskab
vil læse hele Bibelen igennem fra ende til anden. 1. gang er torsdag den
15. januar 2004 kl. 20.00. Vi mødes i konfirmandstuen i præstegården. Jeg
vil læse de første tre kapitler af Bibelen op og derefter gennemgå de næste
kapitler, som deltagerne så selv skal læse derhjemme inden næste møde.
-
- Vi mødes som regel hver 2. uge, men
nogle gange med andre intervaller. Det er dog altid om torsdagen og altid
kl. 20.00. Det enkelte møde skulle ikke tage mere end en times tid. Det
skal ikke trække for længe ud, men blot give inspiration og lyst til at
forsætte den personlige læsning derhjemme.
-
- Mødedatoerne indtil sommerferien er følgende:
- 15. januar
- 29. januar
- 19. februar
- 4. marts
- 18. marts
- 15. april
- 22. april
- 6. maj
- 27. maj
- og 10. juni
-
- Vel mødt til Bibelmaraton, som er
blevet ”løbet” i rigtig mange sogne de sidste år.
- Alle er velkomne til at deltage!
-
- Ebbe Sunesen
-
- Focus på Østen
-
- Helligtrekongerssøndag den 4. januar
kl. 10.00 gudstjeneste i Korskirken. Prædikant er Heinrich Pedersen,
generalsekretær i Den Danske Israelsmission. Liturg er Ebbe Sunesen.
- Efter gudstjenesten er der let frokost
og møde i konfirmandstuen, hvor Heinrich Pedersen vil fortælle om mission
blandt jøder i Østen. Vi forventer at slutte kl. 14.00.
- Mødet er arrangeret af
Danmission-kredsen.
-
- Focus på Etiopien
-
- Tirsdag den 3. februar kl. 19.30 møde i
konfirmandstuen. For nogle år siden kom Almaz Haile til Danmark sammen med
sin familie. De er kendt af mange i Rinkenæs, for de har boet i den nu
nedrevne bestyrerbolig ved plejehjemmet Dalsmark. Nu bor de i Gråsten.
Almaz Haile vil fortælle om sit land og sit folk.
- Mødet er arrangeret af
Danmission-kredsen.
-
- Husstandsindsamlingen
til fordel for Folkekirkens Nødhjælp
-
- finder sted søndag den 7. marts 2004.
Rinkenæs Sogn er med igen. Notér allerede nu datoen i kalenderen. Vi vil
gerne have endnu flere indsamlere. Henvendelse til Ebbe Sunesen.
-
- Menighedsrådsmøde
-
- Menighedsrådsmøde afholdes i præstegårdens
konfirmandstue
- torsdag den 8. januar kl. 19.00.
-
- Orientering fra
menighedsrådet
-
- Nyt takstregulativ for gravsteder.
- Da der ikke har været ændret på
grundtaksterne siden 1992, er man indenfor Aabenraa Provsti blevet enige om
en stigning på 10 % årligt i 3 år ud over den almindelige
fremskrivningsprocent fra og med 1. januar 2004, hvorefter taksterne på ny
tages op til vurdering.
- På menighedsrådets vegne
- Solvejg Kobberø
-
- Gudstjenester på
plejehjemmet Dalsmark
-
- Der afholdes gudstjeneste med altergang
følgende tirsdage kl. 14.45:
-
- 6. januar ved Ebbe Sunesen
- 20. januar ved Ebbe Sunesen
- 3. februar ved Ebbe Sunesen
- 17. februar ved Ebbe Sunesen
-
- Børneklubben
-
- Vi mødes i børnehaveklassen på Rinkenæs
Skole hver tirsdag kl. 14.00 – 15.15. Vi begynder efter juleferien tirsdag
den 6. januar.
-
- Kom og vær med!
Yderligere oplysninger hos Bente Pedersen, tlf. 74 65 17 29.
-
- Bibelkredse
-
- Sognets to Bibelkredse er åbne for nye
medlemmer. Kontakt Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04 for nærmere oplysninger.
-
- Juniorklubben
-
- Juniorklubben i Gråsten er en
juniorklub for unge fra 5. til 8. klasse. Vi samles med 14 dages mellemrum
om mandagen fra kl. 19.00 til ca. 20.30 i Fredensgade 22, Gråsten.
-
- Formålet med juniorklubben er, at vi
sammen skal have det sjovt ved at hygge os, have forskellige lege eller
hobby-aktiviteter. Endvidere snakker vi sammen om Bibelen og det, der står
i den.
-
- Hvis du vil høre mere, er du velkommen
til at kontakte
- Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04,
- Birgit Andresen, tlf. 74 65 36 45
- og Gerda Agerholm, tlf. 74 65 05 04.
-
- Teenklub
-
- Går du i 7. klasse og opefter, har vi
det rigtige tilbud til dig! Vi har startet en ny teenklub: ”The Teenclub
in the middle of nowhere”, hvor vi mødes hver mandag fra kl. ca. 19.00 på
Adsbøl Kristne Friskole.
- Er du interesseret i at få mere at
vide, så kontakt Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04.
-
- Deadline
-
- Stof til næste nummer af kirkebladet,
som dækker månederne marts og april, skal være sognepræsten i hænde
senest den 26. januar.
-
- Kirkebilen
-
- bestilles senest dagen før hos Rinkenæs
Taxi ved Henrik Clausen, tlf. 74 65 05 37.
-
- Indre Mission
-
- Missionshuset, Fredensgade 22
-
- Alliance bedeuge:
- Mandag den 5. januar bedemøde i Gråsten
Missionshus
- Onsdag den 7. januar bedemøde i Gråsten
Missionshus
- Fredag den 9. januar bedemøde i
klubhuset i Adsbøl
- Søndag den 11. januar bedemøde i Gråsten
Missionshus.
-
- Onsdag den 14. januar møde ved Ebbe
Sunesen.
-
- Onsdag den 28. januar møde ved sognepræst
David Kessel, Egernsund.
-
- Onsdag den 4. februar kreds-årsfest i Sønderborg.
Aftenens taler er indremissionær Finn Najbjerg.
-
- Onsdag den 11. februar møde ved Peter
Schmidt, Rinkenæs.
-
- Onsdag den 25. februar møde med efterfølgende
generalforsamling.
-
- Adresser:
-
- Sognepræst Ebbe Sunesen
- Kirkevej 4, Rinkenæs
- tlf. 74 65 15 50
- fax. 74 65 31 06
- e-mail: esu@km.dk
- I ferier og friweekender henvises til
sognepræst Liselotte Horneman Kragh, Kværs, tlf. 74 65 92 50.
-
- Kirkegårdsleder Anders Christensen træffes
mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.00 på
- Kirkegårdskontoret
- Kirkevej 2, Rinkenæs
- tlf. og fax 74 65 20 37
-
- Organist Agnes Hansen
- Primulavej 6, Sønderborg
- tlf. 74 42 71 80
-
- Menighedsrådets formand
- Solvejg Kobberø
- Fjordvej 13, Bækken
- tlf. 74 60 81 64
-
- Menighedsrådets kasserer
- Aase Poulsen
- Mågevej 66, Alnor
- tlf. og fax 74 65 18 20
-
- Kirkeværge Kaj Jensen
- Nederbyvej 154, Rinkenæs
- tlf. 74 65 28 19
-
- Udgivet af
- Rinkenæs Menighedsråd.
- Ansvarshavende: sognepræsten.
-
- Gudstjenester
-
- Nytårsdag
2004 kl. 14.00 i Korskirken
-
kirkebil
-
- 4. januar kl.
10.00 i Korskirken
-
helligtrekongerssøndag, kirkebil
Prædikant er Heinrich Pedersen,
generalsekretær i Den Danske Israelsmission.
Liturg er Ebbe Sunesen.
-
Efter gudstjenesten let frokost og møde i konfirmandstuen
-
- 11. januar kl.
10.00 i Korskirken
-
1. s. e. h. 3 k., kirkebil
-
- 18. januar kl.
11.15 i Korskirken
-
2. s. e. h. 3 k., kirkebil
-
Liselotte Horneman Kragh
-
- 25. januar kl.
10.00 i Korskirken
-
3. s. e. h. 3 k., kirkebil
-
- 1. februar kl.
10.00 i Korskirken
-
sidste s. e. h. 3 k., kirkebil
-
- 8. februar kl.
11.15 i Korskirken
-
septuagesima, kirkebil
-
Liselotte Horneman Kragh
-
- 15. februar
kl. 10.00 i Korskirken
-
seksagesima, kirkebil
-
- 22. februar
kl. 10.00 i Korskirken, børnegudstjeneste
-
fastelavn, kirkebil
-
- 29. februar
kl. 10.00 i Korskirken
-
1. s. i fasten, kirkebil
-
- Julesalme på sønderjysk
-
- Mary´s boychild, frit oversat til sønderjysk
af Ingeborg Duus:
-
- 1 Det æ passee for læng, læng sien,
- i æ Biffel kan do løjs,
- om won Marias bette knejt
- mæ en sæller kreekryff måt nøjs.
- :/: Kom å høe æ engel sønng
- å se æ stjern, som lyss,
- fordi det hæ´n for læng, læng
sien,
- vi alle mee ska gyes :/:
-
- 2 For Josef å hans kuen Mari
- de sku tæles å gi møe.
- Maria vint sæ, og det var
- æ ti´, næh hun sku te å føe.
- :/: Kom å høe æ engel sønng
- å se æ stjern, som lyss,
- fordi det hæ´n for læng, læng
sien,
- vi alle mee ska gyes :/:
-
- 3 Men næh de
kom te Betlehem
- å sku find et stej å væe,
- var olle pladser fyldt mæ folk,
- som kom te fra fjern og næe.
- :/: Kom å høe æ engel sønng
- å se æ stjern, som lyss,
- fordi det hæ´n for læng, læng
sien,
- vi alle mee ska gyes :/:
-
- 4 Maria pef,
hun var i piin,
- å hind mand var slet it glaj.
- En gammel buen tøss, det var synd
- å ga dem plads i æ laej.
- :/: Engel skråel i villen sky,
- å folk bløv nou så raj.
- Og å æ himmel stoj æ stjern
- å lyst nee å æ staj :/:
-
- 5 Åmens æ kree, de kikket å,
- fik Mari sin bette dreng.
- Hun sannset ham, det bæest hun ku,
- å æ kreekryff, det bløv hans seng.
- :/: Engel skråel i villen sky,
- å folk bløv nou så glaj.
- Og å æ himmel stoj æ stjern
- å lyst nee øver æ staj :/:
-
- 6 Det hæ
passee for læng, læng sien,
- men vil alle gå a mind.
- Imell Æ tøss, det haj væt glant,
- om Æ kun ha væt mæ derind.
- :/: Engel skråel i villen sky,
- å folk bløv nou så glaj.
- Og å æ himmel stoj æ stjern
- å lyst nee øver æ staj :/:
-
- Ordliste:
-
-
| passee |
sket |
| æ Biffel |
Bibelen |
| won |
hvordan |
| bette knejt
|
lille dreng |
| kreekryff
|
kreaturkrybbe |
| hæ´n
|
hændte |
| alle mee |
aldrig mere |
| gyes |
være bange |
| sku tæles |
skulle tælles |
| gi møe |
møde op |
| vint sæ |
ventede sig |
| pef |
græd |
| piin
|
smerte |
| it glaj |
ikke
glad |
| buen |
bonde |
| tøss |
syntes |
| æ laej |
laden |
| raj |
bange |
| æ staj |
byen |
| æ kree
|
dyrene |
| sannset |
puslede |
| væt glant |
været dejligt |
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-